Inspireret af Carportognoia har jeg sat mig til at tænke over hvad der gør mig helt grundlæggende glad for mit liv så at jeg ikke har lyst til at ændre afgørende på det.
Jeg håber fx virkeligt ikke at jeg vinder en million imorgen for det ville forstyrre den fine balance der er i alting. Så skulle man tage stilling til hvad den skulle bruges på, puha! Og mere er en million jo heller ikke, slet ikke nok til at købe sig til en ny balance som erstatning for den gamle.
Jeg tænkte også idag da de andre sagde at verdens ende kommer i 2012, at den da godt kunne komme nu, jeg var lykkelig og havde intet at fortryde.
Det føles lidt overmodigt at indrømme, hvad med nemesis og jante og alle de andre? Men sådan er det nu engang lige nu og her.
Nå men efterrationaliseringer skal der jo til, her på bloggen, så her er et par hjemmestrikkede forklaringer på hvorfor det føles så lykkeligt og rigtigt, livet, med alt dets gylp og rynker og nattebloggeri:
- At jeg har det helt trygt i maven over at have prioriteret klart i mit liv. Familie først. Så venner. Så arbejde. Det lyder så idiotisk simpelt og det er noget af det sværeste jeg ved.Altså at prioritere. Og først var det bare noget jeg havde kørende oppe i hovedet, jeg gik og sagde til mig selv at jeg jo logisk nok ikke kunne alting på en gang. Men nu er det sgu langt om længe nået ned i følelserne også. Min længsel efter også at brille på jobbet og at se en milliard venner og holde liv i tusind gamle venskaber er ikke døet ud, men har acepteret at være lidt på vågeblus. Ambitionerne er på standby og får lov til at blomstre når der er overskud til det. Men når situationen er presset så er det mand og barn der er nok for mig, til at jeg synes jeg er god nok og lykkelig nok. Og det er så rart og trygt at mit hjerte ved hvad det skal navigere efter.
- At jeg har lært at uddelegere. Og at min franske mand er lykkelig over at være au pairen i mit liv.
- At jeg løbende får perspektiv på min egen lille andedam af en tilværelse. Ved at rejse, ved at være sammen med andre og oprigtigt interessere mig for hvordan de har det på godt og ondt. Og derved sætte mine glæder og bekymringer i relief. Alt er relativt, jo. Alt...!
Supplerende spørgsmål på falderebet, til mig selv og jer andre:
- hvad har gjort dig glad og rolig indenfor de sidste 24 timer?
- hvem har en indre lykke du beundrer eller inspireres af?
- hvad har du lært af din mor på godt og ondt?
- hvordan ser din yndlingsversion af verdens ende ud?
- hvornår er du mest glad for din krop (prøv at tænke udover sport)?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar